Vi søger lige nu en ny matematiklærer – er det dig ?
Har du lyst til at være en del af et lille skolefællesskab, hvor relationer, nærvær og fleksibilitet går hånd i hånd med faglighed og nytænkning? Så kan du være den matematiklærer, vi leder efter på MIN-Friskole – og vi håber, du kan starte hos os hurtigst muligt. Hos os er dagene aldrig ens. Vi er en lille friskole, hvor alle kender hinanden, og hvor du som lærer får lov til, at præge både din undervisning og skolens udvikling. Det betyder, at man indimellem har flere “kasketter” på – og det er netop noget af det, der gør hverdagen spændende her. Vi værdsætter initiativ, fællesskab og modet til at tænke kreativt. Vi søger en lærer, der ikke bare underviser i matematik, men som kan inspirere, motivere og skabe glæde omkring faget. En kollega, der nyder tæt samarbejde, korte beslutningsveje og muligheden for at gøre en reel forskel for både elever og kolleger.
Se hele jobopslaget her.
