Spring til indhold
Hjem » Ny skolebygning i 2023

Ny skolebygning i 2023

I 2023 fik vi vores nye bygning til indskoling og SFO.

Borgerlån og gaver
Vi har siden start i 2020 oprettet private låneaftaler og modtaget gaver. Det gør vi også denne gang. Låneaftaler er med 3% p.a. i rente – vi betaler afdrag og rente tilbage i 10 rater, fordelt over de næste 10 år. Beløbet skal være deleligt med 1.000 kr. Gaver modtages på vores konto.

Klik her for at udfylde elektronisk skema.
Klik her for at hente skema til udskrift og udfyldelse med kuglepen.

Fordele ved at støtte os: Øgede huspriser i hele området, du får 3% rente af dine penge og er med til at sikre en skole til områdets familier mange år frem.

Helhedplan for friskolen de næste 10 år
Vi har i bestyrelsen – efter feedback fra generalforsamlingen og efter yderligere arbejde omkring byggeriet, udarbejdet en helhedsplan for området. Vi er glade og tilfredse med den helhedsplan vi nu vil præsentere for jer – den viser vejen for MIN Friskole de næste 10 år, og hvordan vi skaber en permanent friskole med masser af fællesskab, hjerterum og elever der trives. (opdateret maj 2023)


Klik her for at se hele planen.

Projektbeskrivelse for bygningen i 2023
Se alle informationerne i projektbeskrivelsen nedenfor.


Bilag

Der tilhører en række bilag. Dem kan du hente her:

  1. Udkast til regnskab 2022 og regnskab 2021.
  2. Nuværende detailbudget 2023.
  3. Beregning af normalsårsbudget og følsomhed.
  4. Likviditetsbudget 2023 og 2024.
  5. Situationsplan.
  6. Skitser fra totalentreprisekontrakt med Tømrerfirmaet Henrik Hedeager.

Vi hjælper hinnanden – baggrunden for tilbygning på skolen

Tilbygningen af 260 m2 ny skolebygning er en vigtig etape for at bevare friskolen. Det fastholder vores vision om at området i midten af kommunen selv går i front, og skaber en god skole for hele områdets familier mange år frem i tiden.

Nuværende bygningssæt er primært lejede pavilloner, som kun er godkendt til midlertidig opstilling. Over en årrække vil skolen derfor skulle bygge en permanent bygning. De planlagte bygninger gør brug af grundelementer fra typehus byggerier.

Det nye byggeri giver en række fordele

  • Vi kan nemmere hjælpe hinanden ved at udfører dele af arbejdet.
  • En billigere m2 pris.
  • Undervisningslokalerne udvides således at de fleste er mellem 60 og 80 m2. Det giver mulighed for udvidelse til 20 elever pr. klasse.
  • Større areal pr. elev, og deraf bedre fysiske rammer for elever og ansatte.
  • En permanent bygning mange år frem.
  • Stadig med alle moderne krav til lys, lyd og klima for undervisningslokaler.
  • Og sådan at vi får en god og solid skolebygning mange år fremad.